Loven om gennemsigtighed og åbenhed skal forbedre borgernes muligheder for at
sammenligne skoler, uddannelser og uddannelsesinstitutioner.
For at kunne foretage et kvalificeret valg af uddannelsesinstitution, skal den enkelte
borger kunne sammenligne de aktiviteter og mål, skolerne og uddannelsesinstitutionerne
arbejder med, og de resultater, der opnås.
Institutionerne er ikke selv umiddelbart i stand til at tilvejebringe alle disse
oplysninger, idet de blandt andet vedrører elever/studerendes færden, efter at de
har forladt institutionen. Undervisningsministeriet stiller derfor oplysninger til
rådighed for offentligheden og uddannelsesinstitutionerne om:
- Elevers og studerendes fuldførelsestid
- Fuldførelsesfrekvens
- Frafald
- Overgangsfrekvens til anden uddannelse
Alle de nævnte oplysninger er ikke relevante for alle typer af uddannelsesinstitutioner.
Et link til den enkelte uddannelsesinstitutions oplysninger kan således findes på
her på siderne, eller man kan finde oplysningerne på institutionens egen hjemmeside.