Kube: HGS - elever pr lærerårsværk

Nøgletalsgrupper

Nøgletalsgruppe: HGS - Hold og personale i grundskolen
HGS-Perspektivet viser en række nøgletal på grundskoleområdet, f.eks. antal klasser, antal elever, antal personale, klassekvotienter, elev pr. lærerårsværk, arbejdstid (årsværk eller timer) mv. i grundskolen. De enkelte nøgletal er opgjort pr. 5. september det pågældende skoleår, dvs. 5. september 2007 svarer til skoleåret 2007/08. Datakilder: Årlig indberetning fra grundskoler til Danmarks Statistik samt Klasse/hold-statistikindberetning til UNI-C
(HGS) Elever pr lærerårsværkNøgletallet elever pr. lærerårsværk (også kaldet ”Elev/lærer-ratioen”) er beregnet ved at sammenholde antallet af lærerårsværk med antallet af elever. Elev/lærer-ratio viser dermed, hvor mange elever der er pr. fuldtidslærer. I beregningen af elev/lærer-ratioen er specialklasseelever og lærernes og ledernes tid til specialundervisning i specialklasser ikke inkluderet for folkeskoler og frie grundskoler (for 2006/07 og tilbage gælder det §20.1. specialklasser).
Hvilke elever indgår:
På folkeskoler og frie grundskoler er elevtallet, som indgår i tælleren, opgjort på baggrund af normalklasseelever og elever i klasser for ældre tosprogede elever fra 1. til 10. klasse. Børnehaveklasseelever indgår dermed ikke i beregningen. Samtidig er alle almindelige specialklasseelever i specialklasser taget fra (fra 2006/07 og tidligere er det §20.1 elever, hvorimod §20.2 elever (de amtskommunale specialklasseelever) stadig indgår. Dette skyldes, at det ikke var muligt at identificere den tid lærerne eller lederne anvender til at undervise §20.2 elever).
For specialskoler, kommunale ungdomsskoler og dagbehandlingshjem indgår specialklasseelever alle elever fra 1. til 10. klasse uanset klasetype i tælleren.
Hvilke lærerresurser indgår:
Der findes et samlet resurseforbrug (tidsforbrug i klokketimer), som indeholder lærernes arbejdstid (inkl. ferie) og den del af ledernes arbejdstid, der anvendes til undervisning.
Herefter findes antallet af lærerårsværk ved at dele det samledes resurseforbrug for lærerne og lederne med et standard årsværk på 1924 timer. Herved fås timeforbruget målt i antal fuldtidsansatte.
Børnehaveklasseledernes resurser indgår ikke i beregningerne, da børnehaveklasseelever ikke indgår i elevtallet. Ligeledes fratrækkes den undervisningstid lærerne og lederne anvender på undervisning af elever i specialklasser for folkeskoler og frie grundskoler (fra 2006/07 og tidligere indgår resurseforbruget anvendt på §20.1 specialklasselever ikke i totalen for lærerresurser).
Beregning af elev/lærer-ratio
For folkeskoler og frie grundskoler:
Elev/lærer-ratio = (Total elevtal – elever i specialklasser) / (((Samlet resurseforbrug for lærerne + ledernes undervisningstid) – (lærernes og ledernes undervisningstid i specialklasser))/1924)
For kommunale ungdomsskoler, specialskoler og dagbehandlingshjem:
Elev/lærer-ratio = (Total elevtal) / ((Samlet resurseforbrug for lærerne + ledernes undervisningstid)/1924)
Det er kun muligt at se antal elever pr. lærerårsværk for skoler, som både har indberettet elev- og resursetid.
Det er muligt at fordele nøgletallet på institution (herunder bl.a. institutionsbeliggenhed), skoleår.
Bemærk: For specialskoler, dagbehandlingstilbud, Kommunale ungdomsskoler og ungdomskostskoler er nøgletallet forbundet med svingende datakvalitet. For efterskoler findes ikke ressourceindberetning og således kan der ikke beregnes en elev/lærer-ratio for efterskolerne.
Nøgletallet går tilbage til 2003/04 og frem til 2007/08.

Dimensioner

InstitutionerInstitutionens grundoplysninger samt oplysninger om beliggenhed og administrative tilhørsforhold.
Datakilde: Institutionsregisteret (UVM/UNI•C)
Tid - SkoleårÅr afgrænset som 1/7 – 30/6.